Liebe Patienten, Angehörige & Besucher,

bitte beachten Sie folgende Hinweise:

  • Bei Verdacht auf eine Corona-Infektion rufen Sie bitte vorab den Ärztlichen Bereitschaftsdienst an: ► Wählen Sie 116 117
     
  • In medizinischen Notfällen (Schlaganfall, Herzinfarkt etc.) begeben Sie sich bitte weiterhin unmittelbar in Behandlung! Ein mögliches Corona-Infektionsrisiko wird in unserer Klinik mit allen Mitteln reduziert.
    ► Wählen Sie den Notruf 112
     
  • Besuchseinschränkungen: Aus Sicherheitsgründen reduzieren Sie die Besuche bei Ihren Lieben bitte auf einen Besucher pro Tag und maximal 1 Stunde. Bitte beachten Sie die Infektionsschutzrichtlinien.

Vielen Dank für Ihr Verständnis!

Ihr Asklepios-Team

Mehr erfahren

Ufrivillig vandladning, stærk trang (urgency)

Urininkontinens

Ved urininkontinens har man ufrivillig afgang af urin. Det kan enten skyldes en overaktiv blæremuskel eller en dårlig lukkemekanisme i urinrøret. Urgency inkontinens er ufrivillig lækage af urin, umiddelbart forudgået af stærk bydende trang til at lade vandet (urgency) Overaktiv blære syndrom inddeles i en "våd" og en "tør", hvor den tørre har den samme stærke vandladningstrang, men hvor man ikke har urininkontinens

Hvad er urgency inkontinens?

Ved urgency inkontinens har man en pludselig, stærk og uimodståelig trang til at lade vandet (tisse). Dette fører ofte til store ufrivillige vandladninger (urinlækager).Tilstanden skyldes, at man ikke som normalt kan undertrykke vandladningsrefleksen, hvorfor der udtømmes en større mængde urin. Tilstanden kaldes også for "våd" overaktiv blære syndrom. Ved såkaldt "tør" overaktiv blære syndrom har man en tilsvarende hyppig og stærk trang til at lade vandet, men uden at trangen følges af en uønsket vandladning.

Hvad er symptomerne på urgency inkontinens?

Det typiske symptom er, at man pludseligt får en stærk trang til at lade vandet. Hvis der ikke er et toilet i nærheden, kan man komme til at lade vandet ufrivilligt.

Hvordan stilles diagnosen?

Hos lægen

Lægen stiller som regel diagnosen på baggrund af sygehistorien. En undersøgelse hos lægen vil som regel være normal. Men i nogle tilfælde kan lægen finde tegn på en sygdom i nervesystemet, som forklarer tilstanden. Urinen vil blive undersøgt for blod, betændelse og sukkerindhold med en urinstix.

Urodynamisk undersøgelse 

Hvis lægen er usikker på diagnosen, eller hvis behandlingen ikke hjælper, kan man få foretaget en urodynamisk undersøgelse til at bekræfte diagnosen. En urodynamisk undersøgelse bruges til at afklare, hvor godt musklerne i blæren og lukkemusklen virker. Denne undersøgelse foregår here hos os.

Kikkertundersøgelse

Kikkertundersøgelse af blæren kan også komme på tale. Ved denne undersøgelse sikrer man sig, at blærens slimhinde er rask, og der ikke ligger f.eks. sten i blæren.

Hvorfor får man urgency inkontinens?

Årsagen til tilstanden er ofte uklar. Men inkontinensen skyldes manglende kontrol over vandladningsrefleksen, hvorfor blæren tømmer sig ufrivilligt

  • I de fleste tilfælde påvises ingen anden sygdom
  • Problemet kan opstå i forbindelse med en akut betændelse i blæren
  • Tilstanden kan opstå efter ulykker med skade på nervesystemet  
  • Den kan også være et symptom på sygdom i nervesystemet, som for eksempel dissemineret sklerose

Er urgency inkontinens arveligt?

Tilstanden er ikke arvelig.

Hvordan behandler man urgency inkontinens?

Det kan være vanskeligt at behandle med god effekt ved urgency inkontinens

Træning

Man anvender først og fremmest blæretræning (træne blæren) til at behandle urininkontinens hos kvinder. Man ved, at blæretræning er effektivt til kvinder med urgency-, stress- og blandingsinkontinens.

Ved blæretræning øger man gradvist tidsrummet mellem vandladningerne og størrelsen af portionerne. Målet er at genvinde kontrollen over blærens funktion. Træning af blæren vil dog ofte ikke kunne stå alene som behandling.

Træning af bækkenbunden har en effekt hos kvinder med stress-, urge og blandingsinkontinens. Træningen består af knibeøvelser, som træner de muskler, man anvender til at afbryde en vandladning, mens den er i gang. Der er størst effekt, hvis man træner bækkenbunden intensivt i samarbejde med en person med særligt kendskab til bækkenbundstræning. 

Knibeøvelserne bør udføres i nogle minutter, to til flere gange hver dag. Det har dog større effekt at træne bækkenbunden ved såkaldt stressinkontinens end ved urgency inkontinens.

Medicin

Man kan også forsøge at behandle med medicin. Man kan benytte både hormonet østrogen og såkaldte antikolinergika.

Antikolinergika afslapper blæren, som derved bliver mere sløv og mindre overaktiv. Denne medicin kan dog give bivirkninger hos nogle. Man kan bl.a. blive tør i munden, få forstoppelse, tørre øjne og tør hud. Behandlingen giver nogen, men sjældent nogen dramatisk bedring. Virkningen varer kun ved så længe, man tager medicinen.

Man har bedst effekt af medicinen, hvis den kombineres med at træne bækkenbund og blære.

Kirurgi

Urgency inkontinens kan ved en kikkertoperation behandles ved at sprøjte Botox (botulinum toxin) ind i blærens væg. Botox er en kraftig nervegift, som i korrekte doser lammer nerverne til blærens muskler i 6-12 måneder. Herved tæmmes den hidsige og ustyrlige blære for en stund. 

Der er en lille risiko for, at lammelsen er så kraftig, at man i en periode kan have svært ved at lade vandet og derfor må oplæres i selv at tømme blæren med et engangskateter. Indsprøjtningerne må gentages hver 6. til 12. måned, når virkningen hører op.

I sjældne og svære tilfælde kan man blive nødt til at lade urinen løbe forbi blæren og ud i en stomipose.

Implantation af en pacemaker i bækkenet til stimulation af nerverne til urinblæren og bækkenbunden er en mulighed i svære tilfælde af urgency inkontinens.

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Alt for mange kvinder er skamfulde over problemet. De affinder sig i årevis med at gå og tisse i bukserne. Det er meget generende at have en blære, man ikke kan kontrollere. Man er bange for lugtgener, og at man ikke hurtigt nok kan finde et toilet. Mange isolerer sig derfor unødvendigt.

Der er gode muligheder for at behandle urgency inkontinens. Man bør derfor kontakte sin læge, hvis man har generende ufrivillig vandladning. Den kan, udover tegn på nervesygdom, også være et symptom på alvorlig sygdom i blærens slimhinde. Man bør derfor ikke gå og "putte" med de ufrivillige vandladninger.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Ved træning og behandling oplever de fleste, at inkontinensen bedres. Enkelte bliver helt kontinente. Hvis tilstanden ikke behandles, vil den typisk forværres med tiden.

Er urgency inkontinens farligt?

Tilstanden er i sig selv ikke farlig men er voldsomt generende og kan gøre, at man isolerer sig socialt. Urgency kan være et tegn på en alvorlig sygdom som kræver, at man bliver behandlet. Det kan dreje sig om nerve/hjernesygdomme og kræft i blæren. 

Hvor udbredt/hyppig er urgency inkontinens?

  • I Danmark angiver knapt hver femte kvinde i alderen 40 til 60 år, at de har ufrivillig vandladning mindst 1 gang om ugen
  • Udenlandske studier viser, at dette er en hyppig tilstand også i andre lande
  • Personer med urgency inkontinens udgør 10-15 % af de personer, som har problemer med at holde på vandet
  • 35-50 % har en blanding af urgency- og stressinkontinens og må derfor behandles for begge dele
  • Ved den hyppige stressinkontinens har man små ufrivillige vandladninger ved for eksempel hoste, nys og fysisk aktivitet

Seite teilen: