Stressinkontinens

Hvad er stressinkontinens?
Stressinkontinens er, når man ufrivilligt lader vandet (tisser) i forbindelse med hoste, nys eller andre aktiviteter, som øger trykket inde i bughulen. Det er som regel små mængder urin, som lækkes ad gangen.

Man inddeler utætheden i 3 grader:

  • Let - få dråber om måneden
  • Moderat - daglig utæt for dråber
  • Alvorlig - større mængder urin mindst én gang om ugen

Hvad er symptomerne på stressinkontinens

Ufrivilligt tab af urin ved hoste, nys, løft eller fysisk aktivitet.

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen stiller diagnosen på grundlag af de typiske symptomer. Efter kvindens overgangsalder kan der opstå tegn på østrogenmangel. Denne mangel kan vise sig ved en mere sårbar slimhinde i skeden og/eller fremfald af skeden eller livmoderen.

For at lægen kan finde frem til, hvilken type ufrivillig vandladning det drejer sig om, kan det være til stor hjælp, at man fører et skema over vandladningen.

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen stiller diagnosen på grundlag af de typiske symptomer. Efter kvindens overgangsalder kan der opstå tegn på østrogenmangel. Denne mangel kan vise sig ved en mere sårbar slimhinde i skeden og/eller fremfald af skeden eller livmoderen.

For at lægen kan finde frem til, hvilken type ufrivillig vandladning det drejer sig om, kan det være til stor hjælp, at man fører et skema over vandladningen.

Urodynamisk undersøgelse

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at blive undersøgt grundigere. Dette sker ved en såkaldt urodynamisk undersøgelse, som man bruger til at undersøge:

  • Hvor godt musklerne i blæren og lukkemusklen virker
  • Hvor meget urin blæren kan rumme
  • Hvor god kontrol man har over blæren ved forskellige grader af fyldning. F.eks. om selv små mængder af urin fører til, at man får trang til at lade vandet
  • Om blæren fylder og tømmer sig normalt

En kikkertundersøgelse af blæren kan også komme på tale for at sikre, at slimhinden i blæren er normal.

Hvorfor får man stressinkontinens?

De vigtigste årsager til stressinkontinens er

  • Fødsler
  • Mangel på kvindelige kønshormoner - østrogen 
  • Fremfald af skede eller livmoder

Moderat nedsunken livmoder (Descensus Uteri) disse forhold kan føre til svækket bækkenbund, lukkemuskulatur eller lukkemekanisme ved blærehalsen.

Hvordan behandler man stressinkontinens?

du kan gøre nogle ting selv. Om dette kan vi tale 

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Sørg for kun at drikke en normal mængde væske, dvs. 2- 2,5 liter i døgnet
  • Lad vandet regelmæssigt i intervaller på under 3-4 timer
  • Forsøg at gå regelmæssigt på toilettet. Undgå at blive forstoppet
  • Det kan være en god idé at lade vandet før fysisk aktivitet, som man ved kan føre til ufrivillig vandladning
  • Undgå overvægt
  • Kronisk hoste kan medføre ufrivilligt tab af urin. Hvis man ryger, bør man derfor stoppe.

Bækkenbundstræning

Den vigtigste måde at behandle ufrivillig vandladning er ved at træne bækkenbunden:

  • Regelmæssige knibeøvelser styrker muskulaturen i blæren, underlivet og lukkemusklen
  • Man kniber sammen, som om man skulle standse urinstrålen under vandladning
  • Man bør lave 8-12 kraftige sammentrækninger tre gange om dagen
  • Hver sammenknibning bør vare i 5-10 sekunder efterfulgt af en lige så lang periode med afslapning

Behandlingen er effektiv, enkel, uden bivirkninger - og så er den gratis. Det tager imidlertid tid, før træning af bækkenbunden hjælper, hvilket kan hæmme motivationen. Virkningen hører op, hvis man holder op med at lave øvelserne.

Medicin

Medicin har ikke nogen særlig effekt på stressinkontinens. Hormonbehandling med østrogen kan gives enten lokalt i skeden eller som tabletter. Nyere undersøgelser finder det tvivlsomt, om østrogen hjælper på utætheden.

Præparatet duloxetin har vist god effekt ved stressinkontinens. En kombination af duloxetin og træning af bækkenbunden kan give bedre effekt end behandlingerne hver for sig.

Kirurgi

Kirurgi giver bedre og mere varige resultater end anden behandling. Men kirurgi kan risikere at medføre komplikationer. De typiske former for operationer er: 

  • TVT-operation: Som en slynge/sikkerhedssele fastsættes et bånd under midterste del af urinrøret (tensionsfri vaginaltape, TVT)
  • Indsprøjtning af fyldstof rundt om urinrøret (periuretral injektion)

Om TVT-operation

TVT- operation er i dag den mest anvendte operation af stressinkontinens. Det er den foretrukne metode i ca. 90 % af tilfældene.

Et bånd føres som en slynge/sikkerhedssele op bag skambenet gennem et lille snit i forreste skedevæg og lægges løst under midterste del af urinrøret.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre stressinkontinens?

Man kan forebygge og behandle stressinkontinens ved øvelser, der styrker bækkenbunden eventuelt kombineret med vægttab og rygeophør.

Seite teilen: