Nyresten

Nyresten dannes, når opløste stoffer i urinen overskrider deres maksimale opløselighed og krystalliserer. De opstår på grund af følgende årsager:

• Forkert kost, overvægt
• Utilstrækkelig væskeindtagelse
• Urinvejsinfektioner
• Metaboliske lidelser
• Striktur i urinvejene
• Medfødte sygdomme

Hvis der er dannet urinsten, kan der forekomme forskellige symptomer. Nyresten viser ofte uspecifikke eller ingen symptomer, mange patienter oplever f.eks. kun et let træk i flanken.
Men hvis der opstår en obstruktion i urinlederen, resulterer det normalt i kolik. En typisk sygehistorie består af turevise flankesmerter som stråler til lysken, ledsaget af kvalme og opkast, kombineret med bankeømhed over nyreloge og nogle gang blod i urin. Afhængigt af placeringen af sten forekommer smerterne i flanken, i lysken, i underlivet eller i området med testikler eller labia. Kolikken går hånd i hånd med en hyppig vandlandingstrang, urinen kan have en rødlig farve på grund af blodblandinger. Smertefuld vandladning og feber er også karakteristisk for kolik.

Diagnose

Det vigtigste værktøj er patientens typisk sygehistorie. Diætvaner og levevilkår kan give første indikationer på mulige stenproblemer. Det næste trin er en fysisk undersøgelse i kombination med blodprøver for at finde yderligere information til bekræftelse af diagnosen. For at bekræfte diagnosen undersøger vi nyrerne og urinvejene ved hjælp af ultralyd. Man kan også gennemføre en røntgen undersøgelse med kontraststof. Kontraststof bliver sprøjte direkte ind i blodårerne. Under røntgenkontrol kan vi se udskillelser via urinvejene og f-eks. visualiserer placering og type af sten. I dag anvendes som standardundersøgelse en CT-skanning med og uden kontrast for at påvise sten, antal sten og størrelse samt beliggenhed. Skanningen kan også give oplysninger om nyrernes og urinvejenes tilstand, samt ofte kunne give en forklaring, hvis det ikke drejer sig om stensygdom.

Behandling

Typen af ​​behandling afhænger af placeringen og arten af ​​stenene. I vores urologisk afdeling på Asklepios Westklinikum tilbyder vi dig følgende behandlingsmuligheder:

  • Med medicin og passende væske kan sten ofte udskilles spontant. Det ser ud til, at fysisk aktivitet understøtter dette proces.

  • Kemolitholyse: Opløsning af urinstenene med medicin. Som regel kan litolysen kun udføres på urinsyresten.

  • Ekstrakorporal chokbølge stenknusning (ESWL): Stenene knuses udefra med fokuserede chokbølge.

  • Perkutan nefrolitholapaksie (PNL): I første omgang oprettes der en tynd kanal op til nyren ved hjælp af en stiknål. Derefter indsættes et optisk instrument som kan fjerne sten (koralsten) med "kikkertkirurgi" gennem denne kanal fuldstændig.

  • Ureterorenoskopie (URS): Skopet indsættes gennem urinrøret i urinlederen og længere ind i nyrebækken. Under denne procedure kan store sten fjernes fra urinlederen eller nyre. Større sten kan knuses ved hjælp af laser på forhånd. Sten i pelvis og calyces kan fjernes med retrograd intrarenal surgery (RIRS).

  • Åben kirurgi udføres meget sjældent.

Efterbehandling

Ændringer i drikke- og spisevaner kan reducere risikoen for ny stendannelse markant. Den vigtigste diagnostiske værktøj efter sten fjernelse er en præcis urinstenanalyse. Analyse kan have vigtige diagnostiske/terapeutiske konsekvenser, især hvis der påvises cystin, urat eller fosfat. I tilfælde af urinsten anbefales generelt en afbalanceret diæt, reduktion af overvægt, fysisk træning og regelmæssig, tilstrækkelige væske til forebyggelse.

Seite teilen: