Liebe Patienten, Angehörige & Besucher,

bitte beachten Sie folgende Hinweise:

  • Bei Verdacht auf eine Corona-Infektion rufen Sie bitte vorab den Ärztlichen Bereitschaftsdienst an: ► Wählen Sie 116 117
     
  • In medizinischen Notfällen (Schlaganfall, Herzinfarkt etc.) begeben Sie sich bitte weiterhin unmittelbar in Behandlung! Ein mögliches Corona-Infektionsrisiko wird in unserer Klinik mit allen Mitteln reduziert.
    ► Wählen Sie den Notruf 112
     
  • Besuchseinschränkungen: Aus Sicherheitsgründen reduzieren Sie die Besuche bei Ihren Lieben bitte auf einen Besucher pro Tag und maximal 1 Stunde. Bitte beachten Sie die Infektionsschutzrichtlinien.

Vielen Dank für Ihr Verständnis!

Ihr Asklepios-Team

Mehr erfahren

Blæretumorer og blærekræft

Tumorer opstår typisk i slimhinden på blærens væg. Tumorerne kan udvikle sig meget forskelligt, og man skelner derfor mellem:
Tumorer som er ikke-invasive, dvs. udelukkende sidder i slimhinden
Invasive blæretumorer, som vokser ned i bindevævslaget (ikke-muskelinvasive tumorer) og ind i blærevæggens muskel (muskelinvasive tumorer)
Jo dybere kræften vokser, jo farligere er den. De invasive tumorer er kræft, hvor de syge celler vokser ukontrolleret og evt. spredes. De overfladisk godartede tumorer kan i nogle tilfælde udvikle sig til blærekræft, hvis de ikke behandles.

Hvorfor får man blærekræft?

Udviklingen af ​​blærekræft er foretrukket af forskellige faktorer. Rygning er den vigtigste risikofaktor som forårsager blærekræft, også passiv rygning. Man regner med, at rygere får blærekræft 4-7 gange hyppigere end ikke-rygere, afhængig af hvor meget man har røget. De skadelige stoffer fra tobaksrygning udskilles i urinen og skader på den måde slimhinden i blæren. Blærekræft ser også ud til at forekomme hyppigere hos personer, som bliver udsat for bestemte kemiske stoffer eller i nogle erhvervsgrupper.

Hvad er symptomerne på blærekræft?

Blærekræft forårsager ofte næsten ingen symptomer. Symptomerne er for det meste temmelig uspecifikke og ligner symptomer på forskellige andre urin- og nyresygdomme.

Synligt blod i urinen (hæmaturi), er som regel det første tegn på sygdommen. Ser man blod i urinen, bør man derfor betragte det som et symptom på mulig kræft og derfor kontakte egen læge med henblik på videre undersøgelser i et kræftpakkeforløb.

I andre tilfælde kan symptomerne være som en almindelig infektion i urinvejene. Det kan være hyppige, pludselige eller sviende vandladninger, problemer med at holde på vandet eller smerter i området omkring blæren.

Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?

Det vigtigste symptom er synligt blod i urinen.

Hvordan stilles diagnosen hos os på Urologisk afdeling Hamburg?

Hvis der er mistanke om blærekræft, udføres først en fysisk undersøgelse og en urinprøve for blod. Den endelige diagnose stilles ved en CT-skanning og en kikkertundersøgelse af blæren gennem urinrøret. Man får taget vævsprøve til nærmere vurdering i mikroskop.

Urincytologi

Urincytologi er en mikroskopiundersøgelse, som går ud på at undersøge, om der findes kræftceller i urinen. Undersøgelsen finder ikke alle patienter med kræft og kan derfor ikke stå alene. Jo alvorligere kræftsygdom, jo bedre er undersøgelsen til at opdage kræftsygdommen. 85-90% af de mest aggressive blærekræftceller opdages ved urincytologi.

Cystoskopi

Cystoskopi er den hyppigste undersøgelse ved mistanke om blærekræft. Under lokalbedøvelse fører lægen et tyndt bøjeligt kikkertrør gennem urinrøret til urinblæren. I enden af røret er der lys, så lægen kan se indersiden af blæren. Undersøgelsen varer ca. 10 minutter.

Nogle gange tages der vævsprøver (biopsi) fra blærens inderside for at undersøge vævet under mikroskop. Dette kan udføres i lokalbedøvelse i ambulatoriet eller under indlæggelse i fuld narkose eller rygmarvsbedøvelse.

CT-skanning

CT-urografi er en røntgenundersøgelse af blæren og de øvre urinveje. Den foregår ved, at et kontrastmiddel sprøjtes ind i et blodkar. Kort tid efter vil nyrerne udskille stoffet i urinen. Mens midlet befinder sig i urinen, tager man en række røntgenbilleder. Kontrastmidlet gør, at det er muligt at se eventuelle tumorer i urinvejene.

CT-skanningen vil i nogle tilfælde kunne afsløre, om tumoren vokser igennem blæren, og om der er spredning.

PET/CT-skanning kan udføres, hvis blærekræften mistænkes at have bredt sig til andre dele af kroppen end blæren. Man kan dermed påvise, hvor sygdommen er placeret. Udføres gerne hvis det overvejes at fjerne eller bestråle blæren. 

Hvordan behandler man blæretumorer?

Blæretumorer inklusiv de invasive typer kan i de mildeste former behandles ved at fjerne tumoren ved en kikkertoperation gennem urinrøret.

Ved de mere alvorlige former kan man blive nødt til at bortoperere hele blæren forudgået af kemoterapi. Hvis kræften har bredt sig uden for blæren, behandler man med strålebehandling og/eller kemoterapi.

Hvordan er behandlingen mod blærekræft?

Blærekræft begynder næsten altid fra slimhinden af blære. Behandlingen er derfor primært baseret på, hvor dybt tumoren har vokste ind i blærevæggen, og om metastaser allerede er dannet i de nærmeste lymfeknuder eller i andre områder af kroppen. Overfladiske blærekarcinomer er tumorer, der endnu ikke er vokset ud over slimhinden ind i dybden af ​​blærevæggen. Tumorsygdommen er derefter meget sandsynligt begrænset til blæren. På diagnosetidspunktet har ca. 70 til 80 procent af patienterne overfladiske blærepolypper. Udsigterne er gode for dem, fordi disse tumorer spreder sig relativt sjældent.

Overfladiske blæretumorer

Fjernelse af tumoren - Transuretral resektion af blæren (TUR-B)

Når tumoren kun sidder i blærens slimhinde og anses for godartet, kan den fjernes ved hjælp af et kikkertinstrument, et såkaldt resektoskop, hvorigennem kirurgen både kan se, skylle med vand og operere. Kikkertinstrumentet føres ind i blæren gennem urinrøret. Tumoren skæres/brændes løs bid for bid ved hjælp af en strømførende slynge.

Indgrebet kaldes transuretral resektion af blæren (forkortet TUR-B). Indgrebet kan udføres vejledt af en fluorescensteknik, hvor tumorceller lyser rødt, så operatøren lettere ser og kan fjerne tilstedeværende sygt væv.

Operationen sker normalt under fuld bedøvelse eller rygmarvsbedøvelse. TUR-B er et hyppigt indgreb, som udføres tusindvis af gange på de urinvejskirurgiske afdelinger. Det høje antal operationer skyldes, at 50 % af patienterne inden for få år udvikler en eller flere nye tumorer - særligt ved fortsat tobaksrygning er risikoen for nye blæretumorer stor og evt. livsvarig. Disse i udgangspunktet godartede tumorer kan med tiden udvikle sig til egentlig kræftsygdom. Til denne procedure skal patienter forvente at blive på sygehus i cirka to dage. Umiddelbart efter at tumoren er fjernet, efterlader vi en medicin til at dræbe tumorceller inde i blæren, hvilket forhindrer, at frie tumorceller implanteres.

Afhængig af den tidligere diagnosticerede spredningsgrad og antallet af tumorer, udføres en anden operation med den elektriske slynge op til seks uger efter den første operation (såkaldt re-resektion). Dette er for at sikre, at tumoren er blevet fjernet så fuldstændigt som muligt. Efter fuldstændig fjernelse af små, mindre ondartede tumorer er det kun nødvendigt med urologisk opfølgning med regelmæssige cystoskopi.

Invasiv blærekræft

I modsætning til de godartede overfladiske blæretumorer er de invasive blæretumorer (kræft) langt mere alvorlige forandringer. De vokser enten ind i bindevævslaget under slimhinden (ikke-muskelinvasive tumorer) eller endnu dybere ind i blærevæggens muskel (muskelinvasive tumorer). Jo dybere kræften vokser, jo farligere er den.

Nogle af de bindevævsinvasive tumorer kan fjernes ved en kikkertoperation ligesom de overfladiske tumorer. De mest aggressive heraf samt de muskelinvasive tumorer gør det nødvendigt at fjerne hele blæren. Operationen forudgås i dag ofte af behandling med kemoterapi. 

Fjernelse af urinblæren (cystektomi)

Cystektomi er et stort operativt indgreb, hvor man hos manden ligeledes fjerner blærehalskirtlen (prostata) og nogle gange også urinrøret. Hos kvinder fjernes livmoderen, æggestokkene og en del af skeden samt af og til urinrøret.

Når man fjerner blæren, skal der samtidig laves et nyt afløb for urinen som dannes i nyrerne og oplagres i blæren mellem vandladningerne. Dette kan gøres på flere forskellige måder.

Seite teilen: